Eksperimentperiode 1 - afprøvning af didaktisk model - TPACK modellen

Vi har i eksperimentgruppe 4 valgt at afprøve TPACK modellen da modellen illustrerer hvordan vi kan forstå og anvende en given digital teknologi i vores undervisning. Vi har hver især en faglig og pædagoisk viden, men har behov for at afprøve og udvikle vores digitale kompetencer i en undervisningsmæssig sammenhæng.

TPACK modellen er afprøvet ift. brug af Padlet, i min undervisning af EUX fysik-hold. Det vil sige Padlet bruges her til afprøvning af teknologi i forhold til at løse en pædagogisk/didaktisk problemstilling i forhold til et konkret fagligt emne.

Problemstilling
EUX-holdet er et "stort hold" på 33 elever. Som lærer oplever jeg at nogle elever ikke følger følger med i undervisningen, som generelt er traditionel tavleundervisning, efterfulgt af opgaveløsning og praktiske fysik-forsøg. I undervisningen bruges i forvejen digitale teknologier, som f.eks. video, kahoot, socrative (til faglig evaluering), men undervisningen er generelt meget lærerstyret. Det er et didaktisk valg jeg har foretaget inden jeg gik i gang med undervisningen, da min egen forforståelse af eleverne og taget holdets større i betragtning var at der var behov for en forholdsvis stram klasseledelse i forhold til styring af læreprocesserne.
At nogle elever ikke følger undervisningen kommer til udtryk ved at jeg har observeret at de f.eks. bruger deres laptop til ting, som ikke passer ind i den formelle fysik-undervisning.
Elevernes adfærd kan skyldes flere ting, og kan forklares ud fra forskellige læringsteoretiske perspektiver. F.eks. kan elevernes adfærd skyldes at undervisningen ikke har været tilstrækkeligt differentieret i forhold til elevernes læringsforudsætninger,  idet jeg som lærer ikke støtter eleverne tilstrækkeligt i deres "NUZO" (zonen for nærmeste udviklingszone - Vygotsky), når eleverne stilles for dem udfordrende opgaver. Grundet det store hold er det begrænset med tid jeg har til at støtte den enkelte elev i dens NUZO. Det er derved en risiko for at det går ud over de faglige svage elever.
Et andet perspektiv kan være at den lidt "gammeldags" tavleundervisning ikke motiverer eleverne til læring, ift. elevernes egen interesse (forudsætninger) for brug af digitale teknologier via laptop og smartphone. Derved kan elevernes drivkraft være påvirket, på den måde at de ikke er motiverede til at gennemgå den akkommodative læringsproces for tilegnelsen af indholdet, jf. læringstrekanten (Illeris), ift. den eksisterende undervisningsform.

Spørgsmålet er om brug af padlet, som et digitalt værktøj til differentiering, kan medfører øget elev-deltagelse og dermed læring i min fysik-undervisning?

Overvejelser ift. TPACK modellen
Den teknologiske viden (TK), som jeg som lærer skal have viden om Padlet herunder hvordan programmet fungerer.
I Padlet udarbejdes en undervisningsplan med en anvisning til hvad eleven skal gøre i løbet af undervisningen. Elever kan logge ind via en QR kode. Den fagfaglige viden (CK), som er nødvendig og som skal formidles til eleven via Padlet er min viden om tryk ift. de mål som er beskrevet i skolens LUP.

Den teknologiske viden og den fagfaglige viden hænger sammen når der lægges links til diverse materiale herunder video som eleven kan se. Dvs. TCK dimensionen. Herved formidles viden om emnet (tryk) til eleven via disse links og opgaver. Nogle af opgaverne er skriftlige opgaver, som elever har fået/eller får udleveret. TCK dimensionen kan oversættes til dansk som lærermidler.

Under PK dimensionen indgår min pædagogiske viden, herunder viden om læring og didaktik, og hvordan eleverne skal tilegne sig det faglige indhold i fysik-emnet "tryk". Der er længere oppe på siden redegjort for den læringsteortiske problemstilling. Denne problemstilling imødegås ved at eleven via selvstændigt arbejde og i grupper (efter elevens behov) arbejder med stoffet. Den enkelte elevs behov skal tilgodeses ift. at få tid til at lære stoffet, så vidt muligt, i sit eget tempo. Eleverne er generelt på forskelligt fagligt niveau. Nogle eleverne er i stand til at arbejde mere selvstændigt end andre elever, som har mere brug for støtte. Der differentieres på tid, og tanken er at jeg som lærer får mere tid til at give støtte til de fagligt svage elever, dvs. bedre støtte af elevens i dens NUZO. Derudover er vurderingen af elevernes læringsforudsætninger at de er motiverede til at anvende en større grad af digitale teknologier i undervisningen, som gerne skulle have en positiv indvirkning på deres læring. Dette kan henføres til TPK dimensionen. Da jeg med min teknologiske viden om Padlet og min pædagogiske viden kan kombinere disse to dimensioner til en øget undervisningsdifferentiering og større hensyntagen til elevernes motivation.

TPACK opnås når/hvis jeg formår at kombinere min fagfaglige, pædagogiske og teknologiske viden, som er redegjort ovenfor, således at eleverne får optimalt læringsudbytte.

Før eksperiment
Jeg har afprøvet programmet, som en timeplan, for 2 undervisningslektioner i fysik-emnet "tryk". Et billede af planen er vist nedenfor:

Til grundlag for evaluering af eksperimentet anvendes observationer af elevernes adfærd undervejs i læringsprocessen, og samtale med enkelte elever om deres opgaveløsning (kvalitativ formativ), samt ved kvantitativ summativ evaluering af elevernes læringsresultat. Evaluering laver jeg online som en multiple choice test ved brug af socrative.com. Dette er som i den tidligere undervisningsform.

Man kan diskutere om brug af Padlet på den beskrevne måde overhovedet medfører øget læring, og giver mere tid til at jeg kan hjælpe de fagligt svage elever mere. Men det er tanken at de fagligt stærkere elever får mulighed for at arbejde mere selvstændigt. Men de kan jo også have brug for støtte i deres NUZO kan man sige - bare med nogle opgaver af større sværhedsgrad. Ihvertfald gør brugen af den digitale teknologi i form at Padlet at mit eget fokus måske i større grad bliver på prioritere min ressourcer, og anvende mine pædagogiske kompetencer mere til at hjælpe de fagligt svage elever.

Under eksperiment

Fredag uge 9
Undervisningen startede med at jeg præsenteret eleverne for timeplanen i padlet. Herefter viste jeg en QR code, som elverne kunne scanne så de kunne se planen selv på deres telefon.

De fleste elever fik hurtigt scannet QR koden og gik igang med at følge timeplanen. For enkelte elever tog det lidt længere tid, men eleverne hjalp hinanden.

Den generelle observation af klassen var at de meget deltagende i undervisningen og dermed i deres egen læringsproces. Resultatet af den summative test viste et gennemsnitligt resultat på ca. 80% rigtig besvarelse.

En elev gav positivt udtryk ("fed baggrund") om Padlet.

Torsdag uge 10
Undervisningen kørte på tilsvarende måde i Padlet som i uge 9. Eleverne gik hurtigt selv igang med at arbejde efter timeplanen. Enkelte elever havde dog lidt svært med at komme igang, så jeg hjalp til.

Undervisningen kørte ellers planmæssigt. En anden elev gav udtryk for at han synes det er "smart med Padlet".

Evaluering af eksperiment og TPACK model
Generelt her det indtil videre været positivt med anvendelsen af Padlet i undervisningen. Eleverne har generelt taget godt i mod brugen af modellen bl.a. baseret på observationer af deres adfærd.

Jeg vil fortsætte med at bruge Padlet.

TPACK modellen synes jeg generelt er det en fin model, som jeg vil kunne bruge, som en indledende didaktiske overvejelsesmodel når jeg skal planlægge implementering ny teknologi i min undervisning, og overveje hvad teknologien kan i kombination med min fagfaglige og pædagogiske viden.

Synes dog at modellen kan virke lidt overfladisk og kan derfor efter min mening ikke stå alene når jeg planlægge, udføre og evaluere/reflektere over min undervisning. Jeg vil så stadig bruge andre didaktiske modeller, som f.eks. Hiim og Hippes Didaktiske Relationsmodel ift. min undervisningsplanlægning og evaluering/reflektion.