Opslag

Viser opslag fra 2020

Brug af digitale ressourcer i undervisningen

Billede
I gruppen arbejdede vi med hvordan digitale ressourcer kan anvendes til at skabe bedre kobling mellem teori og praksis via gruppearbejde. Til sidst har jeg forholdt mig til hvordan digitale ressourcer vil kunne skabe bedre kobling mellem teori og praksis i min klasseundervisning i fysik. I planlægningen af vores præsentation udarbejdede vi nedenstående tabel: Overskrift slide 1-20 Uddybende tekst/teori Slide 1 forside Vi har lavet en lille pechu kucha der omhandler begrebet omkring digitale ressourcer set fra et perspektiv der omhandler undervisning med gruppe arbejde. Slide 2 Præsentation problemstilling/disposition Vi har en problemstilling / Du vil i denne præsentation komme til at høre om. Slide 3 Definition af gruppearbejde Hvad er gruppe arb Gruppe arbejde er en stillaseret undervisningsform hvor elever bliver opdelt i grupper, og løser forskellige opgaver i samarbejde med gruppens medlemmer. Eleverne arbejder i høj grad på egen hånd, og derfor er

Dag 5 - Digital dannelse til myndighed og demokrati

I følgende har jeg lavet min besvarelse af spørgsmål til arktiklen "(Digital) dannelse til myndighed og demokrati" af Mads Vestergaard og Michael Hedegaard Hansen. Inden jeg har svaret på spørgsmålet har jeg undersøgt en definition på digital myndiggørelse, som for mig at se og også ifølge artikel er et af målene med den digitale dannelse. Ifølge emu.dk kan digital myndiggørelse defineres som: "Digital myndiggørelse omhandler en kritisk, refleksiv og konstruktiv undersøgelse og forståelse af digitale artefakters muligheder og konsekvenser" 1. Hvad er den Politiske dagsorden omkring digitalisering i det hele taget og specifikt i undervisningssektoren, ifølge teksten?  - hvilke indsatser er iværksat giv også gerne eksempler fra jeres institution/skole/virksomhed. I Digital Vækstpanels Danmarks rapport er der en række råd som anbefales at følge hvis Danmark fortsat skal ligge langt fremme i digitaliseringsfeltet som digital frontløber. Rådene bygger bl.a. på

3. dag på modul 4 - reflektion over læringsteorier

Billede
Idag repeterede vi i grupper læringsteorier herunder Illeris, Wenger og Kolb. Arbejdet i vores gruppe endte med følgende resultat. Via nedenstående link i Thinglink er der kommenteret nærmere på teorierne. https://www.thinglink.com/scene/1293902222509211651

Taksonomi

Nærmere beskrivelse følger

Vygotsky og NUZO

Nærmere beskrivelse følger

Flipped learning

Nærmere beskrivelse følger

Didaktik 2.0

Nærmere beskrivelse følger

Video - instruktion til fysikforsøg

Nærmere beskrivelse følger

Hiim og Hippe

Nærmere beskrivelse følger

Læringstrekanten

Billede
I forhold til min praktikumudfordring har jeg analyseret denne i et læringsteoretisk perspektiv set i forhold til Læringstrekanten (Illeris). Det at elever har svært ved at komme selv igang med forsøg i fysik-undervisningen kan skyldes flere ting. Dette er noteret i Læringstrekanten i nedenstående figur. Elevernes adfærd kan skyldes at de ikke får nok støtte da de ikke selv går igang med forsøg. De har måske ikke forstået den instruktion de har fået? Derfor kan de ikke gå igang med deres læringsproces. Deres adfærd kan også skyldes deres selvopfattelse i forhold til de mere teoretiske fag, som f.eks. fysik. Det er et problemstilling jeg ofte støder på blandt nogle elever på dit hold jeg underviser. Lav selvopfattelse kan udløse et læringsforsvar hvis elevens stillers overfor en opgave hvor de vil, fra et teoretiske synspunkt, skulle gennemgå en akkommodativ læringsproces. Eleven kan opleve/føle en utryghed som gør at de ikke er i stand til at investere den nødvendige psykiske

Stilladsering

Nærmere beskrivelse følger

2. dag på modul 4 - digitek og didaktik

Før undervisningen Jeg har overvejet hvad digitale teknologier kunne bruges til ift. praktikumudfordring. Tænker umiddelbart at anvendelse QR koder / film som viser instruktioner til hvordan eleverne skal udføre forsøget kan være en anvendelig teknologi, som jeg kan arbejde videre med. Derved kan eleverne som er usikre få mulighed / støtte via film-klip, som de kan se, når jeg ikke har mulighed for at være til rådighed for eleven/eleverne. Dette vil også imødegå elevernes interesse/motivation for at anvende deres mobiltelefon. Tænker der er nogle overvejelser her om hvordan jeg stilladserer dette arbejde, således eleven/eleverne bliver tilstrækkeligt selvstændige og gradvis tager mere ansvar for deres egen læringsproces via støtte. Tænker også i den forbindelse at kompleksiteten i film-klip kan trindeles ift. en form for progression: QR kode 1: Find udstyr I skal bruge QR kode 2: Lav forsøgsopstilling. QR kode 3: Fremgangsmåde QR kode 4: Resultatbehandling QR kode 5: Svar

Praktikumudfordring og problemformulering

Praktikumudfordring Min praktikumudfordring, som jeg har valgt at fokusere på i dette module er ift. når jeg laver fysik-forsøg med eleverne i laboratoriet. Når vi laver forsøg får eleverne altid en fælles introduktion ved tavlen til hvad forsøget går ud på og jeg demonstrerer hvordan forsøget skal udføres. Men under forsøget er der ofte nogle elever som ikke rigtigt kommer igang med forsøget. De udviser istedet en adfærd hvor de f.eks. roder med udstyret til ikke forsøgs-relateret formål. De virker usikre på hvad de skal. Set fra et teoretisk synspunkt kan elevernes drivkraft (Illeris) derfor sige at have været påvirket da de ikke har fået løst opgaven. Det kan tolkes, som en mulig læringsbarriere i form af læringsforsvar da de ikke har fået tilstrækkelig støtte, og at opgaven har været for vanskelig for dem så de ikke har været istand til at gennemgå en akkommodativ læringsproces hvor de skal tilegne sig nye færdigheder f.eks. ift. at udføre et praktisk forsøg. Det kan derfor vær

TPACK modellen

Billede
Hvad kendetegner TPACK modellen? Historisk perspektivering af modellen: Indholdssiden har været den “første” dimension af læring, Modellen illustrerer de krydsfelter en underviser skal begå sig i, i forhold til at inddrage digitale teknologier, sin didaktiske viden + faglige viden i sin undervisning. Modellen indeholder teknologisk viden, faglige viden og pædagogisk viden. Disse tre elementer viser det samlede krydsfelt-kompetenceområde (TPACK - teknologisk, pædagogisk og faglig), som en lærer skal have for at integrere teknologi i undervisningen på en optimal didaktisk måde. Modellen giver et stillads til at integrere teknologi i undervisningen og tydeliggør eksempelvis at man som lærer har behov for at tilegne sig nogle kompetencer indenfor et af flere af de tre elementer. F.eks. hvis jeg som lærer gerne vil integrere digitale teknologier men ikke har den de nødvendige kompetencer som skal til for at bruge teknologien i min undervisning. Interessant elementer i modellen?

Eksperimentperiode 1 - afprøvning af didaktisk model - TPACK modellen

Billede
Vi har i eksperimentgruppe 4 valgt at afprøve TPACK modellen da modellen illustrerer hvordan vi kan forstå og anvende en given digital teknologi i vores undervisning. Vi har hver især en faglig og pædagoisk viden, men har behov for at afprøve og udvikle vores digitale kompetencer i en undervisningsmæssig sammenhæng. TPACK modellen er afprøvet ift. brug af Padlet, i min undervisning af EUX fysik-hold. Det vil sige Padlet bruges her til afprøvning af teknologi i forhold til at løse en pædagogisk/didaktisk problemstilling i forhold til et konkret fagligt emne. Problemstilling EUX-holdet er et "stort hold" på 33 elever. Som lærer oplever jeg at nogle elever ikke følger følger med i undervisningen, som generelt er traditionel tavleundervisning, efterfulgt af opgaveløsning og praktiske fysik-forsøg. I undervisningen bruges i forvejen digitale teknologier, som f.eks. video, kahoot, socrative (til faglig evaluering), men undervisningen er generelt meget lærerstyret. Det er e

1. dag på modul 4 - Digital Dannelse

Før undervisningen Jeg skal nu til at starte på mit 4. modul - Digitale Teknologier - på diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik.  Mit overordnede håb for modulet er at jeg får ideer til hvordan jeg kan blive bedre til at inddrage anvendelse af digitale teknologier i min undervisning. Jeg bruger allerede visse digitale teknologier som for eksempel power points, film-klip, Kahoot m.m.  I følgende har jeg gjort mig nogle tanker og refleksioner over det jeg har læst.   I min forberedelse til 1. undervisningsdag har jeg bl.a. læst artiklen "Digital Dannelse" af Jesper Tække & Michael Poulsen. Bl.a. afsnittet i artikel om  eksempler på digitale udfordringer herunder f.eks. det afhængigheds-forhold elever kan have til brug af f.eks. sociale medier. Det kan være uhensigtsmæssigt hvis elever bruger digitale medier i en undervisningsammenhæng, da det også som artiklen nævner kan gå ud over den faglige læring. Artiklen beskriver det også som et kollektivt fænomen, hvor der
Gruppe 4's indlæg om "samfund og dannelse" https://the-blog-that-startet-it-all.blogspot.com/2020/02/hvad-dkker-digital-dannelser-over-at.html