Dag 5 - Digital dannelse til myndighed og demokrati

I følgende har jeg lavet min besvarelse af spørgsmål til arktiklen "(Digital) dannelse til myndighed og demokrati" af Mads Vestergaard og Michael Hedegaard Hansen.

Inden jeg har svaret på spørgsmålet har jeg undersøgt en definition på digital myndiggørelse, som for mig at se og også ifølge artikel er et af målene med den digitale dannelse. Ifølge emu.dk kan digital myndiggørelse defineres som:

"Digital myndiggørelse omhandler en kritisk, refleksiv og konstruktiv undersøgelse og forståelse af digitale artefakters muligheder og konsekvenser"


1. Hvad er den Politiske dagsorden omkring digitalisering i det hele taget og specifikt i undervisningssektoren, ifølge teksten?  - hvilke indsatser er iværksat giv også gerne eksempler fra jeres institution/skole/virksomhed.

I Digital Vækstpanels Danmarks rapport er der en række råd som anbefales at følge hvis Danmark fortsat skal ligge langt fremme i digitaliseringsfeltet som digital frontløber. Rådene bygger bl.a. på økonomiske begrundelser idet at det nævnes at der er individuel og samfundsmæssig værdi på omkring 87 mia kroner i år 2025 i form af f.eks. sparet tid, lavere pris, men også mindre forurening nævnes. For at imødekomme dette anbefales følgende:

1. at anvendelsen af digitale læringsværktøjer og teknologier øges på tværs af fag i folkeskolen

2. at et fag i informatik indføres som obligatorisk i folkeskolen

3. at et fag i informatik indføres som obligatorisk på ungdomsuddannelserne

4. at flere midler allokeres til udvikling af digitale kompetencer på relevante uddannelser

I forhold til den skole jeg arbejder på er der over det seneste halve års tid kommet øget fokus på digitale teknologier i form af Moodle. Begrundelsen herfor, som jeg kender til er baseret på elev-motivation. Men der kan tænker jeg, fra et ledelsesmæssigt synspunkt, lægge en økonomisk begrundelse bag, at såfremt at der ligger undervisningsforløb klar, så vil det kræve mindre forberedelse.


2. Hvad ønsker forfatterne at stille skarpt på? Gøre os klogere omkring digitalisering og uddannelse? 

Artiklen nævner at det ikke kun er nok at eleverne opnår tekniske færdigheder og kompetencer i brug af digitale teknologier, som f.eks. i faget information (se svar til spørgsmål 1), for at opnå det forfatterne kalder en demokratisk bæredygtig digitaliseringsstrategi. Forfatterne ønsker at stille skarpt på følgende 3 punkter:

1. At kaste et kritisk blik på digitaliseringsrevolutionen og belyse nogle af de udfordringer og negative konsekvenser, den kan medføre.

2. At præsentere hensigten og grundprincipperne i et nyligt startet projekt for digital dannelse i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, Digital (Ud) dannelse, som tager udgangspunkt i de udfordringer og skadelige mekanismer og fænomener, som digitaliseringen foranlediger eller forstærker, med den målsætning at modvirke dem gennem bevidstgørelse og (digital) myndighed.

3. På baggrund af en fremstilling af den opmærksomhedsøkonomi, digitaliseringen har realiseret, såvel som dystopiske fremtidsscenarier, teknologien muliggør, at argumentere for, at oplysningsfilosofiske dannelsesidealer om myndighed, selvbestemmelse og demokrati ikke er forældede. Tværtimod bør de danne normativ ramme for indsatser for digital dannelse i uddannelser generelt, så teknologioptimismen ikke ender i en disruption af demokrati og friheden selv.

3. Hvilke digitale udfordringer peger teksten på for: - brugerne? - det enkelte menneske? - den måde vi er sammen på som mennesker? - samfundet? - Inden for uddannelsesverdenen? - myndighed demokrati og individets dannelse og frigørelse

Forfatterne peger på følgende udfordringer ved brug af digitale teknologier:

• Kan bidrage til individuelle problemer som koncentrationsbesvær, konstante forstyrrelser og stress hos det enkelte menneske
• Mobilafhængighed
• Deling af - eller ligefrem handel med - private billeder, der sker uden samtykke, som ofte har store sociale og mentale omkostninger for ofrene
• Digital mobning, som også kan have store konsekvenser for ofret. Årsagen hertil kan bunde i den anderledes relation der mellem hinanden på nettet herunder sociale medier idet det er muligt at være anomym, og der er større distance mellem mobber og offer, på en anden måde end der er i det fysiske rum. 
• På samfunds-niveau kan nævnes eksempelvis fake news, som kan udfordre det demokrati vi kender

4. Hvad er forfatternes pointer omkring teknologien og de bagvedliggende forretningsmodeller betydning for individet og fællesskabet? - giv også gerne egne eksempler
På side 78 i artiklen næverne forfatterne et eksempel på den betydning adfærdsregulerende digital forretningsmodel hvor man så at sige kender personen i forvejen via kortlægning af online adfærden. F.eks. til "rov-marketing" hvor folk rammes der hvor det gør mest ondt, hvis de i forvejen er pressede.
Det nævnes i arktiklen at hvis man for eksempel har problemer med at få økonomien til at hænge sammen, kan man tilbydes hurtige, men dyre forbrugslån, hvor afdragene rammer præcis den dag, løn ­ nen eller overførselsindkomsten udbetales. ­

Den samme type forretningsmodel kan også bruges i politiske kampagner, og kan efter min tolkning derfor udover at påvirke individet ved manipulation også påvirke fællesskabet.

5. Tekstens svar på digitale udfordringer er bl.a. (digital)dannelse / mydiggørelse. Hvad peger forfatterne på der skal til for at digital myndiggørelse kan udfoldes i undervisningen? / i skolen?
På side 82 i artiklen nævner forfatterne at obligatoriske fag i skolen som f.eks. informatik, som giver digitale kompetencer, ikke er tilstrækkelig men også bør supplere af en indsats for at integrere digital dannelse i undervisningen. Forfatterne skrives hvordan det skal gøres ikke skal bestemmes ovenfra, for at opnå mål om digital myndighed, som ifølge forfatterne bl.a. skal være målet for den digitale dannelse. Men det skal gøres i et levende samspil mellem forskere, eleverne, forældre, lærere og pædagoger, som har en faglighed og erfaring, som skal benyttes.
Forfatterne pointerer at dannelse ikke kan faciliteres gennem nationale tests og læringsmålstyring.


6. Hvad har du fået med dig i dag fra undervisningsforløb, didaktiske designprincipper samtale med dine kolleger mv. der peger på hvad du kan gøre for at bidrage til digital dannelse for dine elever?

Jeg har ikke tænkt så meget over digital dannelse før set i forhold min undervisning. Men det bliver med sikkerhed noget jeg kommer til at arbejde mere med i min undervisning. Specielt fremadrettet ved elevproducerede undervisningsvideoer i web 2.0 tænker jeg at arbejdet med den digitale dannelse er relevant for mig.

Efter arbejdet i min eksperimentgruppe tænker jeg at en erfaringsbaseret læringsteoretisk / didaktisk tilgang, som Kolb, til arbejdet med digital dannelse er noget jeg vil arbejde med.